Du kan ikke male forkert

Hvis bare du maler – så gør du det rigtigt

Det gælder helt sikkert, når du maler – og skal vi blive filosofiske et øjeblik, så gælder det vel i alle livets aspekter.

Den eneste måde at blive bedre til at male på, er at gøre det. Igen, så gælder det på alle andre områder også. Man kan blive ved med at kaste sig over nye teknikker, nye kurser, nye materialer. Det er bare først, når du dykker ned i den enkelte teknik, pensel eller metode, at du lærer den for alvor at kende. At have det i hænderne og gøre det mange gange hjælper. Det hjælper dig til og i dit næste maleri. Det kan være mega øv at fejle, men så har du lært og kan glæde dig til at bruge det du har lært, i dit næste maleri eller art journal side. Det meste kan males over – så værre er det ikke.

Kast dig ud i livet og malingen på lærredet og mærk alle de gode og positive effekter det har at skabe noget, helt unikt, dit eget abstrakte maleri.

Vil du gerne holdes lidt i hånden og føres igennem et maleri, så kan du lære at male et abstrakt maleri, sammen med mig, online – maleriet jeg maler er det du ser på billedet. Du skal selvfølgelig male dit eget lille eller store abstrakte maleri. Klik her og kom i gang med at male i dag.

Scroll to Top