Sådan prissætter du dine malerier

3 metoder til at bestemme en pris, når du vil sælge din kunst

Indlægget her er til hobbykunstnere, der gerne vil i gang med, at sælge sin kunst. Lyt også til Podcast-afsnittet: Tør du sige hvad dit maleri koster?

Der er mange måder at prissætte kunst på. Det er ikke let, men det behøver heller ikke være svært. Her får du tre metoder, der kan guide dig til den rette pris for dine malerier.

  1. Kugleramme-modellen
  2. Det mener de andre-metoden
  3. Mave-måden

Om end det lyder som sjove metoder, så er det aldrig sjovt, at skulle sætte pris på sig selv, for ens malerier er en del af en selv. Du har måske kæmpet dig igennem et maleri, og brugt 25 timer – det tænker du, at du skal have betaling for.

Eller har du brugt sammenlagt 50 minutter + lidt tørretid, og det er faldet dig nemt, at male et maleri – det kan da ikke koste ret meget vel? Eller det er måske det flotteste du nogensinde har lavet! Så skal det koste 800.000,- kr. Og hvis en anerkendt kunstner kan få 60.000,- kr. for en blækklat – så kan du mindst få en månedsløn… MEN sådan hænger kunstverdenen ikke sammen.

Nu tager vi lige et skridt tilbage, og kigger på dine malerier. Start med at tænke over, hvor stor erfaring du har. Har du udstillet, solgt og været på messer og er måske publiceret? Ja, så kan du skrue op for priserne. Er du ny på markedet, og har 58 følgere på de sociale medier, så er der nok ikke stor efterspørgsel på dine malerier – endnu! Hvis du vil i gang med at sælge dine kunstværker, så kræver det noget tålmodighed og (desværre nok) markedsføring. Det kan du lære mere om i september og oktober i Modigt Maleris Facebookgruppe – GRATIS!

  1. Kugleramme-modellen. Du kan lave et simpelt regnestykkke og tage f.eks. 500 kr. for 1 kvadratcentimeter. Det vil sige, at et maleri på 60×80 cm. koster 2400,- kr. (60x80x0,5) Det er en ok standardpris for et maleri i den størrelse. Plus noget til, hvis du er erfaren og træk evt. noget fra, hvis du er ny.
  2. Det gør de andre-metoden. Her tager du et kig på andre kunstneres hjemmesider og sociale medier. Det er vigtigt, at du er realistisk og sammenligner dig med kunstnere, andre hobbykunstnere, der er nogenlunde lige så erfarne som dig.
  3. Mave-måden. Hvad siger din mave (egentlig er det vel din hjerne) eller din fornuft. Og hvor har du lyst til, at sælge – og ikke mindst HVEM har du lyst til, at sælge til. Du kan høre mit take på det i Podcasten, der hvor du lytter til podcasts – det er naturligvis gratis. Her kan du også indregne erfaring og kvalitet. Hvis du udelukkende går efter gallerier, så skal du prissætte efter, at der er kommission, og det kun er de bedste (og dyreste) materialer du bruger. Jeg har ikke selv erfaring med gallerier, men har en enkelt kommende udstilling, hvor jeg naturligvis vil dele mine erfaringer herinde.

Så går du med mave-måden. så er det kun dig, der ved, hvad dine malerier skal koste. Her er der plads til forhandling og fornemmelser.

Sælg dig ikke for billigt, og vær realistisk med dine priser. Det er mit bedste råd.

2 thoughts on “Sådan prissætter du dine malerier

  1. Hej Heidi

    Tak for nogle gode artikler.
    Jeg laver skulpturer i gips og oplever lige pludseligt, at folk begynder at spørge til om ikke, at de kan købe af mig.

    Jeg er dog meget i tvivl om prissætningen og derfor vil jeg spørge om din erfaring (eller kender nogle der sælger skulpturer) er, at det er som ved malerier?

    Altså, hvis jeg f.eks. har en skulptur på cirka 15x25cm – kan man så sige at der er 2 sider, så regnestykket bliver: (15x25x0,5)x2 = 375kr?

    Venlig hilsen
    Thomas

    1. Kære Thomas, 1000 tak 🙂 Tillykke med at du har forespørgsler om salg. Det er stort for en kunstner.
      Spændende verden med skulpturer – som jeg desværre ikke tør rådgive om. Jeg kan godt lide den måde du tænker på, dog. Hvis jeg var dig, så ville jeg rådføre mig med andre. Er du i grupper på Facebook eller har du et andet kreativt netværk? Et lille råd er alligevel, at se på hvad tager andre for deres skulpturer, der ligner dine lidt i materialer. Tag også højde for erfaringsniveau.
      Rigtig meget held og lykke med salget.
      De bedste hilsner
      Heidi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *