Verdens bedste, og et af de største spørgsmål, man kan stille som hobbykunstner, der gerne vil vise og sælge sin kunst online
Hvad er svaret? Det vil jeg gerne give dig. Lyt også til afsnit 6 af Modigt Maleris Podcast her eller hvor du ellers lytter til podcasts.
Der er ingen trylleformular. MEN bare rolig, der er andre metoder. Dem jeg kender, vil jeg gerne dele med dig. Det bliver i små bidder, så du ikke bliver overvældet, og tror du skal gøre det hele på en gang. Det kræver tålmodighed, en smule teknik og masser af glæde til dine malerier, så de kan komme ud og pynte andre steder end hos dig selv.
Her er tre hurtige trin.
- Hvem vil du sælge dine malerier til?
- Hvor er de – der skal du også være!
- Hvor meget tid (og penge) vil du poste i at sælge?
Hvem vil du sælge dine malerier til? Husk at du er ikke din kunde. Det er altså ikke nødvendigvis dem, der ligner dig (alder, geografi, boligstil) der vil købe din kunst.
Har du en idé om, hvem din kunst appellerer til? Hvilke kunstner-kollega-konkurrenter læner du dig op af, rent stilmæssigt – så tag et kig på hvem deres købere er?
Mit bedste tip: Tænk på person, hvem kunne købe din kunst. Lav en profil på din ideelle kunde. Navn, køn, alder, geografi, erhverv, sociale medier, ønsker, håb, drømme og hvad de tror på. Find ud af, hvor du kan finde de her mennesker, og lad dem lære dig at kende og hvordan kan du hjælpe dem med dine malerier. Ikke ved at råbe “KOM OG KØB MIN KUNST”, men ved at vise hvem du er og hvordan dine malerier kan bringe dem glæde.
Hvor er dine kommende købere? På hvilke sociale medier er de? Det er der du skal være. Henvender du dig til de unge og hippe, så skal du en tur på TikTok. Hvis du vil have fat i mødrene, så er det måske på Instagram eller på blogs. Det er her, der ligger lidt arbejde. Tal meget gerne med folk du kender, og spørg, hvor de tror, din kunst passer ind.
Mit bedste tip : Lav en eMailliste, så du kan sende mails til dine kunder. Det er super godt, hvis dine sociale medier lukker ned. Lok folk til med en rabatkode, en eBog, en liste med 10 tip til indretning eller noget helt fjerde.
Hvor meget tid (og penge) vil du bruge?
Du SKAL ikke bruge penge endnu. Allerførst skal du bygge noget op, der er værd at annoncere for. Der er rigtig mange muligheder for, at komme rigtig langt – helt gratis. Efter lidt tid, kan du se statistik på hvad der virker og ikke virker. Så får du en fornemmelse af dine kunder, og kan målrette din markedsføring og eventuelle annoncer meget bedre.
Mit bedste tip : Tag en time eller to om ugen, hvor du lægger en masse energi i de sociale medier, få lavet opslag og planlæg dine opslag.
F